Endelig kom dagen. Lørdag den 14 Maj. Var en dato, som længe har stået reserveret i min kalender. Jeg er ikke og har aldrig, været den mindste killing i kassen. Så for at få bare en smule succes med det løb, var jeg godt klar over, at der ikke bare skulle trænes, der skulle også optimeres på vægten. Derfor begyndte jeg allerede, i ugen op til jul, at se på min kost. Og da nytåret var fejret, lage jeg ret radikalt om på mit indtag af mad. Jeg droppede brød, ris, pasta, kartofler. Naturligvis også kage og sukkerholdige produkter i en vis udstrækning. Jeg skar endda ned på øl drikkeriet. (man kan så spørge om en trailløber uden øl er rask?) Men målet helliger midlet i dette tilfælde. I stedet spiste jeg masser af grønt. Salat, kål gulerødder, squash, æg kylling og fisk. Og da jeg stod på stregen kl 6 morgen, var det også 11-12 kilo lettere. Det er ret meget når man skal løbe op af.

Jeg har i år løbet 2 flade marathons et trail marathon (Uhrskov trail) fedt løb, som varmt kan anbefales. Derud over har jeg løbet 2 ultra som træningsløb. Forstået på den måde, at de blev løbet bevist langsomt. Gudenå ultra trail 75km på, lad os kalde det udfordrende underlag. Mudder, vand, glatte træbroer og hvad har vi. Der løb jeg sammen med Steen Højager Jensen min makker på Keufelsköpf ultra-Trail Lars Mose og Jane Duch Kallestrup fejeblad. Så tempoet var overkommelig, selskabet var fantastisk og den ene kilometer tog ligesom bare den anden. Det andet ultra i år var så Julsø ultra. Igen Sammen med Steen, for at træne langt og langsomt. Her blev jeg noget mere ramt. De bakker gør det bare ved mig hver gang. Ved omkring 50km siger jeg til Steen, jeg er færdig! Jeg skal nok komme i mål, men det bliver vist en gåtur herfra. Ok er svaret og så lægger Steen sig ligeså stille 3-4 meter foran mig og sætter tempo. Ikke hurtigt, bare lige så jeg netop løber. Efter et par km på den måde tryller han et marcipan brød frem. Og på den måde får han ligeså stille lokket mig med. Faktisk får han mig så meget i gang at vi løber i mål i tempo 5.15

Nå men klokken 6 om morgenen stod vi så klar, Keufelsköpf er et løb hvor du er næsten selvforsynende. Der er 4 depoter hvor man kan få vand og ikke andet. Eller man kan få kørt sine egne drikkevarer ud til depoterne, men kun drikkevarer, ingen gels, barrer eller andet. Vi valgte at blande vores energidrik op og få dem kørt ud. På dem måde kunne jeg spare 350- 400 gram i rygsækken. Og netop rygsækken er en historie i sig selv. For da jeg gik, et par dage før løbet og pakkede. Da steg vægten bare mere og mere. Et problem ! som krævede en løsning nu og her. Ud igen med alt og så se på om det var nice to have eller need to have. For at få styr på energien og ikke overpakke valgte jeg at pakke det i 5 poser. En til at fordele i rygsækken til start. Og så en til, at tage op af rygsækken ved hvert depot. Det betød også opdagede jeg, at jeg havde helt styr på mit indtag, for alt skulle jo bare spises inden næste depot.

Efter den sædvanlige race briefing, blev vi endelig sendt afsted. Nu skulle vi endelig ud og holde fest i det spor. Vi løb afsted et par hundrede løber, ultra og marathon starter samtidig og følges til km 37ca. Allerede efter et par km. smilede vi stort. Det her bliver præcis ligeså fedt, som vi har håbet på er vi enige om. Gode stigninger og fede nedløb, i den mest lækre natur. Vi løber afsted og små sludrer her og der. Vi tager som altid en del billeder, og holder bare generelt fest. Efter 8 km træder jeg så forkert. Som i jeg var helt rundt på venstre fod! Alle der har prøvet at vride om, kender følelsen af varme, der skyder op af benet med det samme. Jeg er på et nedløb og kan med det samme mærke, at det går vist alligevel med det. Den er små øm, men jeg løber stadig normalt. Så jeg siger bare til Steen, at jeg var vredet om, men der er ikke noget i vejen, så det var jo heldigt. Vi løber afsted tager her og der et billede, løber og snakker og pludselig er vi i en lille by, og hvor fan er markeringerne henne? Vi ser på ruten på uret, og jo den er gal!! Tilbage med os, ikke meget bare 7-800 meter (flot paphatte) 1,6km fejlløb som om det her ikke er langt i forvejen. Men vi kommer tilbage på ruten, og er heldigvis i rigtig god tid (tror vi) Vi lader os nemlig snyde at uret, som siger vi er i mål 4timer før vi havde forventet, så vi er glade og har det godt. Ved ca. 30km sker der så det der ikke skal ske. Jeg vrider endnu en gang om på et nedløb, og denne gang er den gal. Jeg kan ikke lægge vægt på foden uden det gør ondt. Jeg stopper Steen og siger den er gal, jeg skal ha det her fikset, ellers er det slut for mig lige her. Jeg har i min rygsæk en halv rulle sportstape. Faktisk var der 2 dage før en hel, men den blev udskiftet i vægtoptimeringens hellige navn. Nå men der er lige nøjagtig, så jeg kan få lagt en fornuftig gang støtte tape på den. Her kommer min tid som hockey træner mig lige til gode. For er der noget jeg har gjort før, så er det at tape fodled op. Nu er det så bare kan man løbe 55-56 km på en fod der har vreden om 2 gange. Jeg starter lige så stille op, og Hurra!!!! Det lader til at jeg er rimelig kørende. Jeg kan lægge vægt i, så længe der er jævnt underlag. Men hver gang jeg træder på en sten, så får jeg lige en lille hilsen, der siger ” nu er du sluppet fra det 2 gange. Men prøv igen og så bliver du DNF” så fra 30 km og resten af dagen løber jeg alle nedløb, med 30% på bremsepedalen. Det skal jeg garantere, at man mærker sidst på et så langt løb. Mine lår betalte dyrt for at bremse nedad hele dagen.

Pludselig Siger Steen der er altså noget galt. Tiden skrider da total for os, hvis vi skal nå ind under cutoff, så skal vi altså til at løbe stærkt. Jeg kan ikke rigtig forstå det, men kan godt se vores snittid er ved at være noget høj. Steen sætter farten op ( ret meget op) så jeg siger det her går altså ikke. Hvis vi skal følges ad, så skal farten ned. Men vi er stressede og kan ikke rigtig regne de her tider ud. Når man har løbet i 6-7 timer og ved at der er minimum det samme igen, så tænker man ikke altid helt rationelt. Så vi løber ret uroligt fra omkring 35 km og frem til depotet ved 39km + vores fejlløb så vores distance siger nu 41km ca. Da vi står i depotet, får fyldt flasker og får styr på næste pose med energi, kan jeg endelig finde lidt ro til at tænke. Så jeg siger til Steen. Vi havde en aftale, vi vil løbe alle lige stræk og alle nedløb, som er løbebare. Og så ville vi gå alle bakker. Vi ved at vi begge kan løbe tempo 6-6.15 i mange timer, så får vi bare 5 gode løbebare km nu her, lader være med at atstoppe op for at tage billeder i tide og utide og går hurtigt på resten, så kan vi hente 25 minutter på cut tiden som hedder 11 minutter pr km. Det var nok, og vi fik igen ro på løbet.

Vi fik styr på det, og derfra og ind løb vi sådan set bare og nød det. Ved 2000 højdemeter holdt vi en bette fest. Jeg havde i min rygsæk 2 flasker Christian den 10 mavebitter, så der blev skålet. Fra sidste depot som ligger ved 72km og ind havde jeg bare ondt. Mine lår havde som sagt hele dagen været på overarbejde, så der skulle graves dybt. Og der er slet ikke nogen tvivl om at jeg uden Steen til at trække, ikke var kommet ind unde tidsgrænsen. Det var et løb fyldt med små sjove passager, og det er tydelig at der er utra trail løbere som arrangerer det. Ruten er super fed, teknisk svær, men overkommelig hvis man vel og mærke er i form til at løbe 80-90km trail. Rigtig fint markeret, og med små sjove overraskelser. Som skråninger så stejle at der skal et reb til at få dig op. Eller da man tror, at nu er vi i mål, men så drejer ruten lige væk fra byen igen, og giver dig 3,5 km og 120-130 ekstra højdemeter. Vi løber hånd i hånd ind i tiden 15:25:32 og med 90,93 km og 3250 højdemeter på uret, må man sige, at det var en ok lang dag på kontoret.